Job

Vi søger mekaniker i Hillerød

Et værksted med plads til dig

Leder du efter en arbejdsplads, hvor du både skruer på biler og taler med kunderne uden at blive gemt væk bagerst i værkstedet? Hos Gefion Auto søger vi en uddannet mekaniker, der vil være en fast del af et mindre team i Hillerød, hvor der er kort vej fra idé til handling.

Vores værksted har eksisteret i 11 år, og her får du en hverdag, der ikke er topstyret. Du skal kunne fejlfinde og reparere biler, ligesom det er vigtigt, at du har det godt med kundekontakt og samarbejde.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til os på 48 22 11 00.

Mekaniker holdfoto

Fantastisk og ærlig service! Vi har brugt Gefion Auto i mange år og har hver eneste gang taget derfra med biler der har fået kærlighed og altid til fair priser – det blir 6/5 stjerner herfra! 

Google logo
Brian
Via Google
Læs mere

Superfin service. Altid godt arbejde, og virkelig fleksible. Er et par gange kommet langt op af eftermiddagen, og så har de alligevel taget sig tid til at…

Google logo
Arnov
Via Google
Læs mere

Meget tilfreds… Mekaniker var meget opmærksom og oplyste mig om en mindre fejl på bilen inden jeg skulle til syn, selvom de ikke skulle udføre opgaven.

Google logo
Bjørn
Via Google
Læs mere

En hverdag med ansvar og frihed

Det vigtigste for os er ikke, at du har 30 års erfaring. Derimod er det vigtigt, at du møder stabilt ind og har lyst til at være en god kollega i et værksted, hvor vi hjælper hinanden og tager ansvar for vores opgaver.

Som mekaniker hos os kan du blandt andet se frem til:

  • Ansvar og afveksling i dine opgaver
  • Tæt kontakt med kunderne i hverdagen
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Pension samt morgenmad, frokost og drikkevarer

Har du erfaring med varebiler, er det en klar fordel, men det er ikke et krav. Det er vigtigere, at du er en person, der møder andre med et smil, arbejder ordentligt og bidrager til, at kunder føler sig godt taget imod.

Kontakt os

Har du lyst til at komme med på vores hold? Send en kort ansøgning, ring til os eller kig forbi værkstedet, hvis du vil høre mere om stillingen og hverdagen. Vi kan kontaktes på telefonnummeret 48 22 11 00, mailadressen kontakt@gefion-auto.dk eller via vores kontaktformular. Vi glæder os til at høre fra dig.

Martin, servicere bil motor